26. feb. 2024
Af Karina Didriksen

Derfor er Badehotellets tyske løjtnant ikke med til stor gallapremiere på TV 2-serien

Anton Rubtsov som Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Anton Rubtsov som Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Tyske Anton Rubtsov, som spiller den charmerende løjtnant Uwe Kiessling i ”Badehotellet”, er ikke med til den store gallapremiere på den nye sæson i København.

Det kommer til at vrimle med ”Badehotellet”-stjerner på den røde løber mandag aften i Imperial-biografen i København.

Her bliver der nemlig holdt gallapremiere på TV 2-seriens 10. sæson.

Mange af seriens store stjerner er på gæstelisten, men der er også nogle, som går glip af den store aften.

En af dem er Anton Rubtsov, som spiller den tyske løjtnant Uwe Kiessling, der er forelsket i hotelejeren Amanda, spillet af Amalie Dollerup.

BILLED-BLADET mødte 37-årige Anton Rubtsov på et pressemøde på ”Badehotellet” onsdag den 21. februar, og her afslørede han, hvorfor han ikke skulle med til gallapremieren.

Den tyske stjerne var nemlig kun på et kort visit i Danmark.

- Jeg ville have elsket at være her i flere dage. Men der er Berlinalen (filmfestival, red.) i Tyskland lige nu, og jeg forsøger at være med til nogle events, hvor jeg går fra den ene biograf til den anden for at se nogle gode film, forklarede Anton Rubtsov og tilføjede med et smil:

- Jeg kom i går og har haft en kort overnatning, og så rejser jeg allerede hjem i dag.

Filmfestivalen Berlinalen blev afholdt i Tysklands hovedstad, Berlin, hvor skuespilleren bor til daglig.

BILLED-BLADET sender live fra gallapremieren på ”Badehotellet” mandag den 26. februar fra omkring kl. 17.30.

Læs mere om: