Derfor er der ikke X Factor på TV 2
I "X Factor" er dommertrioen fortsat i fuld gang med at udvælge de fem deltagere eller grupper, som går videre til bootcampen.
Oh Land har valgt sin fem solister under 23, mens Martin Jensen stod over for valget blandt sine solister over 23 denne fredag.
Men TV 2 sender ikke "X Factor" i aften.
Program flyttet
Denne fredag bliver det for seerne ikke til et gensyn med Sofie Linde og resten af "X Factor"-holdet. Det har TV 2 besluttet.
- Det er jo fuldstændig fantastisk, at det danske håndboldlandshold har spillet sig i VM-semifinalen og skal kæmpe om en finaleplads fredag aften. Vi synes ikke, de faste X Factor-seere skal tvinges til at vælge mellem de danske håndboldhelte og de dygtige deltagere i X Factor, og derfor har TV 2 valgt at sende denne uges X Factor lørdag klokken 20.00, lødt det fra Mette Rysø Jørgensen, plan- og puliceringschef på TV 2, torsdag eftermiddag.
VM-semifinalen, hvor Danmark møder Spanien, bliver sendt på DR klokken 20.30.
Flyttet flere gang
Kanalen har altså på grund af VM-semifinalen besluttet at rykke "X Factor" til lørdag klokken 20.00, men allerede fra fredag aften er programet tilgængeligt på TV 2 Play.
Det er ikke første gang, at TV 2 har rykket "X Factor".
I 2020 blev flere af liveprogrammerne rykket på grund af restriktionerne i forbindelse med coronavirussen.