Fredag, 30. september 2022 — af Karina Didriksen

Derfor er Sofie Østergaard til Vild med dans

Sofie Østergaard.
Sofie Østergaard.
Foto: Dan Mariegaard
DR-værten Sofie Østergaard er mødt op i ”Vild med dans”-studiet for at heppe på en helt bestemt nydanser.

Det er en spændt Sofie Østergaard, som er mødt op i ”Vild med dans”-studiet for at se en helt bestemt nydanser give den gas på dansegulvet.

Den 40-årige ”Versus”-vært afslørede, hvem hun hepper på i aften.

- Jeg er her simpelthen for at heppe på min gode ven Joel (Hyrland, red.), lød det med et smil fra Sofie Østergaard, som fortsatte:

- Joel og jeg har kendt hinanden i noget tid efterhånden. Vi mødte hinanden i en netværksklub for Røde Kors, og så var det bare et godt match.

Foto: Dan Mariegaard

Stor danseglæde

Sofie Østergaard er selv uddannet moderne danser, og hun nyder at følge sin gode ven Joel Hyrland på dansegulvet.

- Jeg vil sige, at danseglæde er en god overskrift på ham. Han knokler jo med det og er en meget dedikeret gut, uanset hvad han laver.

- Men han er meget mere kontrolleret her, end når jeg har danset med ham andre steder!

Joel Hyrland og partneren Jenna Bagga skal danse en vals i program 4 fredag den 30. september.

Foto: Dan Mariegaard

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden