Derfor kan Cecilie Hothers søn ikke hedde Svend

Cecilie Hother.

Cecilie Hother.

Foto: Birger Storm
Tv-værten og hendes mand havde navnet Svend i spil, men så kom der et rensdyr i vejen.

- Vi har endnu ikke lagt os fast på et navn til vores nye vidunder, fortæller 41-årige Cecilie Hother til BILLED-BLADET.

Ceciie Hother og hendes mand, Thomas Honoré, er lykkelige for deres lille søn.

Navnet til ham skal selvfølgelig være det helt rigtige. 

Foto: Hanne Juul
 

Der er flere navne under overvejelse. Et af dem, der var højt på listen, var Svend.

- Men her i corona-krisen har jeg set så meget ”Frost” sammen med Ellinor.

I ”Frost” er der et rensdyr, der hedder Svend, så nu kan vi slet ikke relatere navnet Svend med vores lille dreng, forklarer Cecilie Hother med et grin.

Den amerikanske animerede eventyrfilm ”Frost” er et kæmp hit, og som alle andre børn vil Cecilie Hother og Thomas Honorés datter, Ellinor, der bliver fire år den 11. juli, gerne se ”Frost”.

På fotoet her er Cecilie Hother og Thomas Honoré sammen med datteren Ellinor til premiere på filmen "Frost 2" i 2019.

Foto: Birger Storm

 

Det har der været mere end rig lejlighed til under krisen, hvor institutionerne har været lukkede.

Men det betyder altså, at navnet Svend til lillebror er ude af navnespillet.

Nu er det især to andre navne, de lykkelige forældre overvejer.

Cecilie Hother forsikrer, at de nok skal finde frem til det perfekte navn til deres lille guldklump.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden