11. jan. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Derfor stopper Katrine Hertz Mortensen på TV 2 News

Katrine Hertz Mortensen
Katrine Hertz Mortensen
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Katrine Hertz Mortensen vendte tilbage til TV 2 News sidste år, men nu forlader hun kanalen, fordi hun har fået nyt job.

Katrine Hertz Mortensen er en erfaren tv-vært, og efter nogle år væk fra skærmen, vendte hun i juni 2021 tilbage på TV 2 News som nyhedsvært.

Her er hun også vært på magasinet "Besserwisserne", men det slutter snart, for den 44-årige vært stopper på kanalen, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Skal være kommunikationsdirektør

Årsagen er, at Katrine Hertz Mortensen har fået nyt job. Fremover skal hun være kommunikationsdirektør i biotech-virksomheden Evaxion.

Nyheden om jobskiftet kommer samme dag, hvor TV 2 også kunne meddele, at TV 2 News’ chefredaktør Ask Rostrup stopper i sit job.

Han fortsætter dog på News som vært, ligesom han også overtager magasinet ”Besserwisserne” efter Katrine Hertz Mortensen til februar.

Katrine Hertz Mortensen har tidligere været radiovært og vært på ”Go’ morgen Danmark”, ligesom hun også har været pressechef hos Liberal Alliance og kommunikations- og kommunikationschef i Dansk Design Center.

Læs mere om: