Torsdag 5. november må Hildas dansepartner pænt vente på dagens træning.
I Heick-familien passer man sine ting, og selv om 74-årige Hilda Heick elsker at være med i ”Vild med dans”, så er hun klar, når pligten kalder.
- I dag skal Keld og jeg til Slagelse og synge på et plejehjem, og det vil jeg ikke svigte, fortæller Hilda Heick, da BILLED-BLADET fanger hende på mobilen torsdag 5. november.
Synger to gange
- På grund af corona-restriktioner er det delt op i to hold med behørig afstand, så vi synger to gange, forklarer Hilda Heick. Så må træningen med dansepartneren Michael Olesen vente.' Træner til klokken 22
- Jeg har sagt til Michael, at vi først kan træne i aften. Så vi træner fra 19-22. Fredag 6. november skal parret danse tango. - Jeg kan trinene, men så er det lige det med temperamentet og huske at dreje hovedet, lyder det fra Hilda Heick. Taknemmelig for at være med
- Det er da hårdt at træne, men jeg elsker det. Og jeg er så taknemmelig for, at jeg stadig er med.
- I starten tænkte jeg, at jeg nok ikke fik nogle stemmer. Jeg har jo ikke sådan en masse følgere.
Læs også
Hilda Heick: Jeg var tæt på at opgive
- Og jeg sagde til Keld: ”Dem, der stemmer på mig, er måske så gamle, at de ikke ved, hvordan man sms’er, ha!”.
Alder ingen hindring
Hilda Heick griner og er jo selv, med sine 74 år, et strålende eksempel på, at alder ikke behøver være nogen hindring. - Jeg er heldigvis også sund og rask, og det er jeg også lykkelig for. Glemmer hvor gammel jeg er
- Når jeg danser med Michael, glemmer jeg helt, hvor gammel jeg er og kaster mig ud i det. Og det er jo gået meget godt indtil videre.