4. jun. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Derfor vender Puk Elgård nu tilbage på skærmen

Puk Elgård 
Puk Elgård
Foto: Jesper Sunesen
Puk Elgård stoppede på "Go' Morgen Danmark" i efteråret, og nu vender hun for en stund tilbage på skærmen.

Det var i oktober, at Puk Elgård havde sidste vagt på ”Go’ Morgen Danmark” efter syv år. Tv-værten havde lyst til at prøve noget andet, men heldigvis har hun ikke fuldstændig forladt seerne.

De seneste uger har hun siddet med i dommerpanelet i ”Min idé – vores mission” på TV 2, men nu vender hun tilbage til sin vante rolle - i hvert fald for en stund.

Populære værter til Royal Run

54-årige Puk Elgård skal nemlig være med til at dække årets Royal Run.

Løbet med kongelig deltagelse finder sted i seks byer, og hele dagen kan man følge begivenhederne på TV 2, som har reportere stående klar i hele landet. Blandt andre skal Puk Elgård være med til at dække dagens begivenheder.

Flere af de velkendte ”Go’”-værter skal også være med til at dække årets Royal Run. På Amalienborg Slotsplads styrer Natasja Crone og Louise Wolff slagets gang, mens man ude i marken foruden Puk Elgård kommer i godt selskab med Petra Nagel, Ida Wohlert, Mikkel Kryger, Stine Bjerre Mortensen og Lasse Sjørslev.

Frederik og Mary snører løbeskoene

Årets Royal Run finder sted i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved, København/Frederiksberg og på Bornholm.

Løbeglade danskere kan få selskab af kronprins Frederik i Aalborg, Aarhus og København, mens kronprinsessen snører løbeskoene i Kolding og Næstved.

Få alt fra de kongelige gemakker, til den røde løber!

Man kan følge med fra klokken 10.10 på TV 2, ligesom man også kan følge alle dagens begivenheder her på billed-bladet.dk.

Mere om: