Derfor vil Morten Kjeldgaards mor ikke heppe på sin søn i studiet
Morten Kjeldgaard og mor Inge-Lise.
Arkivfoto: Lars H. Laursen
Selv om hendes søn, Morten Kjeldgaard, er nået helt til semifinalen, kommer mor Inge-Lise ikke og hepper fredag 22. november.
Inge-Lise Kjeldgaard håber af hele sit hjerte, at sønnike Morten danser sig til en plads i finalen sammen med sin dygtige dansepartner, Coco O. Artiklen fortsætter under billedet
Foto: Lars H. Laursen
Alligevel kommer man ikke til at se Inge-Lise Kjeldgaard i studiet til semifinalen fredag 22. november.
- Min mor tør ikke se ”Vild med dans” i studiet. Hun tror, det bringer uheld, fordi jeg røg ud, da hun i 2013 var i studiet for at se mig – og så røg jeg ud, forklarer Morten Kjeldgaard, der dengang dansede med Maria Lucia. Den dygtige danser har forsøgt at overtale sin mor til at komme og se et liveshow, men forgæves. Hun følger det til gengæld intenst på fjernsynet.
- Men hun har lovet at komme i studiet i Horsens Forum den 29. november, hvis Coco og jeg går videre til finalen. Der kan man jo ikke blive stemt ud. Så mit mål i semifinalen er klart, at vi går videre, så min mor endelig kan komme til liveshow, fortæller en håbefuld Morten Kjeldgaard. Morten Kjeldgaard har to gange været i en finale. I 2015, hvor han blev nummer to sammen med skuespiller Stephania Potalivo og i 2016, hvor han vandt med bokseren Sarah Mahfoud.