26. mar. 2022
Af Majken Munk

Det havde man ikke set komme: Kirsten og Jørgen har fået god ven kendt fra tv

Kirsten og Jørgen fra "Landmand søger kærlighed"
Kirsten og Jørgen fra "Landmand søger kærlighed"
Foto: Søren Jul Lamberth
Kirsten og Jørgen fra ”Landmand søger kærlighed” har efterhånden deltaget i en række programmer. Her har de fået en god ven.

Jørgen var en af de landmænd, som fandt en kæreste i ”Landmand søger kærlighed” i 2018.

Siden har de medvirket i flere programmer blandt andet ”Kilden til kærlighed” og ”Til middag hos”.

Det har betydet, at de har fået en god ven, der også er kendt fra fjernsyn.

Stor aften

Som de tv-stjerner Kirsten og Jørgen er, var de naturligvis inviteret til årets Reality Awards.

Parret har også tidligere deltaget i prisuddelingen, hvor de også har været så heldige at tage en pris med hjem.

Derfor var de virkeligt glade for, at de igen var på gæstelisten

- Vi ville ikke undvære den her aften, fordi det er spændende at se alle de kendte. Vi er jo bare almindelige mennesker, fortalte Kirsten, da BILLED-BLADET mødte parret til Reality Awards.

En god ven

Her fik ”Landmand søger kærlighed”-parret også lov til at hilse på en go ven, som de har mødt igennem et tv-program.

- Jeg har været sammen med Philip i ”Til middag hos”, og så har han jo været hjemme ved os på gården. Jørgen og Philip har siddet i vinkælderen i flere timer og hygget sig, fortalte Kirsten.

- Men vi fik den ikke tømt, tilføjede Jørgen.

https://imgix.billedbladet.dk/reality_awards_2022_roed_loeber_136_18mar22_iartiklen.jpg
Philip May og kæresten Simone Hvenegaard deltog også i Reality Awards. Han blev hædret med en Ærespris.
Foto: Søren Jul Lamberth

Går godt

Parret kunne derudover fortælle, at de har det godt.

- Det går stille og roligt med dagligdagen, fortalte Jørgen.

- Der sker ikke de store udsving. Nu er vi jo kommet op i alderen, så vi skal til at tage den med ro, tilføjede Kirsten.

Læs mere om: