Det her får Morten Kjeldgaard til at føle sig næsten voksen
Det er ved at være nogle år siden 38-årige Morten Kjeldgaard ramte konfirmationsalderen og ”officielt” trådte i de voksnes rækker.
Alligevel kan man hen ad vejen godt igen få følelsen af at gøre ting, der yderlige forbinder en med at blive voksen.
Som da Morten Kjeldgaard og hans forlovede, Frederik Haun, for nylig blev husejere med købet af en skøn murermestervilla i Rødovre.
Ny haveejer
Samtidig blev Morten Kjeldgaard for første gang også haveejer. Netop det har fået ham til at tage endnu et skridt ned ad voksenvejen.
”Så ved man bare, at man er ved at være voksen. Vi har været ude at købe træer til vores terrasse, og plantet dem ned i krukker.”
Sådan skriver Morten Kjeldgaard til disse fine instagram-fotos, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.
Endnu et voksenskridt
”Noget jeg pludselig kan finde en stor glæde ved… det har virkelig ændret sig.”, konstater han.
28. maj tager Morten Kjeldgaard endnu et kæmpe voksenskridt – der skal han nemlig giftes med sit livs kærlighed.