17. okt. 2025
Af Lærke Valentin

Det kommer til at gøre ekstra ondt: De går en svær aften i møde i Vild med dans

Program 4 af denne sæson af "Vild med dans" kører over skærmen fredag. 
Program 4 af denne sæson af "Vild med dans" kører over skærmen fredag.
Foto: Krestine Havemann / TV2
Annonce
Snart bliver otte par til 7 i "Vild med dans", når et af sæsonens par skal danse for allersidste gang.

Fredag aften skal parrene igen på gulvet, og denne gang skal de danse til musik fra en tid, der har sat spor i deres liv.

Nydanserne spænder bredt i både alder og tilgang til dans, og det bliver derfor spændende at se, hvilken slags musikalsk oplevelse seerne kan forvente denne fredag.

Abonnement på BILLED-BLADET

Der er dog særligt én, som skal huske at nyde aftenen ekstra meget, da det kan risikere at blive hendes sidste på dansegulvet. Det mener BILLED-BLADETs Vild med dans-ekspert, Lone Vandborg.

I sidste uge var Pusle Helmuth og Damian Czarnecki i omdans med Skinz og Mille Funk.

Vi måtte desværre sige farvel til sidstnævnte, men en tur i omdans tegner sjældent godt for det par, der overlever afgørelsen.

Annonce

– Jeg tror, at Pusle og Damian går en svær aften i møde. Når man først har været i omdans én gang, er det et tegn på, at man enten ikke får så høje point eller så mange stemmer. De er derfor en god kandidat til at stå der igen, siger Lone Vandborg.

Intet er dog sikkert, og danseparret skal naturligvis kæmpe mod et andet par i omdansen.

Mændenes tur

Lone Vandborg kan ikke pege på et specifikt par, som Pusle og Damian kan komme i omdans med, men hun har en god idé om, hvem det i hvert fald ikke bliver.

Annonce

– De kvindelige nydansere er utrolig populære, og jeg tror derfor ikke, at vi skal forvente at se nogen af dem i omdans, siger hun.

De kvindelige nydansere er Julie Rudbæk, Sissal, Camilla Ottesen og Jasmin Lind.

Vi skal i stedet kigge mod de mandlige nydansere – og her kan det altså blive Jesper Asholt, Gustav Salinas og Alfred Mide Erichsen.

Fredag aften er desuden en ekstra vigtig aften i denne sæson, da man ikke blot sikrer sig endnu en fredag, men faktisk to mere.

Annonce

I næste uge er det nemlig "Knæk Cancer"-uge, hvor showet vil fokusere på at samle penge ind til kræftforskning. Fokus vil derfor ligge dér, og der ryger ikke noget par ud af dansekonkurrencen.

Derfor vil det formentlig også gøre ekstra ondt at ryge ud i aften, da man mister muligheden for at sikre sig to danse.

Mere om: