Annonce
22. nov. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Det så man ikke på tv: Blev skilt ad lige inden de skulle på gulvet

De fire semifinalepar fik ikke lov at snakke deres dans igennem, efter den korte lyndans-træning var overstået.
De fire semifinalepar fik ikke lov at snakke deres dans igennem, efter den korte lyndans-træning var overstået.
Foto: Hanne Juul
Annonce
I semifinalen af "Vild med dans" blev lyndansen introduceret, og som seer kunne man få det indtryk, at nogle par havde længere tid til at forberede sig på at skulle på gulvet end andre. Produktionen havde dog tænkt over den detalje på forhånd.

For 22. gang kunne man fredag aften se en semifinale i ”Vild med dans”, men selv om programmet synger på sidste vers, var der plads til nye tiltag.

I næstsidste program skulle de fire par gennem en såkaldt lyndans. De vidste ikke, hvilken af deres forrige danse, de skulle på gulvet i, og da dansen blev afsløret, fik de travlt med først at skifte tøj og dernæst øve trinene, inden det gik løs på gulvet til et stykke musik, de ikke kendte på forhånd.

Julie og Eugen var det første af de fire par, der skulle gennemføre lyndansen.

Var helt fair

Efter de havde klædt om, fik hvert par fem minutter til at træne koreografien. Undervejs fik de øvrige par afsløret, hvilken dans de skulle gennemføre, ligesom der også var plads til indslag med Fredrik Trudslev.

Der gik derfor ikke lige lang tid, fra parrene fik afsløret deres dans, til de skulle på gulvet.

Annonce

Men det var ikke fordi, de andre par havde mere tid sammen end det første par, Julie og Eugen, inden de skulle i lyndans.

Man så det ikke på tv, men efter de fem minutters lyntræning blev parrene atter skilt ad af produktionen.

Julie Rudbæk og Eugen Miu er ude af "Vild med dans".
Julie Rudbæk og Eugen Miu er ude af "Vild med dans".
Foto: Hanne Juul
BILLED-BLADET i julegave

- Vi måtte ikke snakke sammen, sagde Eugen efter liveshowet.

- De holdt os fra hinanden, uddybede Julie.

- Det var fair, alt var fair, understregede Eugen, der akkurat missede finalen.

Annonce

Modsat de tre øvrige par skulle han og Julie danse en dans, som de ikke havde danset sammen i programmet før, idet hun oprindeligt dansede sin cha cha med Morten, som måtte udgå undervejs i sæsonen.

- Det var en ekstra udfordring. That’s the game. Det kan vi ikke styre. Vi vidste fra den dag, jeg skulle have en ny partner, at nogle ting ville blive svære for os, og det her var en af dem. Jeg synes, det gik okay, selv om vi aldrig havde danset den før, sagde Julie.

Annonce

Hun glæder sig nu til at kunne holde weekend, inden hun og Eugen igen skal mødes i danselokalet – denne gang for at forberede en kort dans til den store finale om en uge.

Mere om: