
Det var overraskende! Merete Mærkedahl og Martin Johannes Larsen afslører dejlig nyhed

Merete Mærkedahl og Martin Johannes Larsen har slået sig sammen og bliver nyt værtspar på et populært tv-show.
TV 2 har netop afsløret i en pressemeddelelse, at ”Badehotellet”-stjernen og ”Vild med dans”-værten skal stå i spidsen for ”Året der gak 2025”.
Det er første gang, at Merete Mærkedahl og Martin Johannes Larsen skal være værter på det underholdende og traditionsrige show, og de kan næsten ikke vente.
- Jeg har medvirket i ”Året der gak” et par gange, da jeg arbejdede i Cirkusrevyen, så det bliver sjovt at stå i front denne gang og være med til at belyse årets gang med både alvor og humor, siger Merete Mærkedahl til TV 2 og sætter ord på sin værtsmakker:
- Han har en dejlig underspillet humor og en lune, og så tager han heller ikke sig selv så højtideligt. Han er god til at lave fis med sig selv, ligesom jeg selv synes, jeg er.
Martin Johannes Larsen er også utroligt glad for at få den 43-årige skuespiller og tidligere "Vild med dans"-vinder som partner.
- Jeg glæder mig til at teame op med skønne Merete, for mig er det altid spændende at udforske nye konstellationer i de projekter, jeg kaster mig ud i. Jeg ser frem til at hylde det forgangne år på en satirisk, men også kærlig måde, udtaler Martin Johannes Larsen til TV 2.

Makkerparret Merete Mærkedahl og Martin Johannes Larsen erstatter de tidligere værter på ”Året der gak”, nemlig satiregruppen PLATT-FORM, som har styret showet de sidste tre år.

”Året der gak” bliver optaget mandag den 24. november og kan ses lørdag den 6. december på TV 2 Play og TV 2 Charlie.
