17. nov. 2021
Af Karina Didriksen

Det vidste du ikke om Lise Rønnes kjole: Afslører vilde detaljer

Lise Rønne og Silas Holst.
Lise Rønne og Silas Holst.
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-stjernen Lise Rønne bar en fantastisk quickstep-kjole, da hun dansede med Silas Holst i kvartfinalen.

43-årige Lise Rønne var let som en fjer, da hun gik på gulvet i en quickstep med Silas Holst i kvartfinalen af ”Vild med dans” den 12. november.

Den tidligere tv-vært så fantastisk ud i en drøm af en kjole, og den smukke fjerbesatte kreation har nu vundet BILLED-BLADETs afstemning om ugens bedst klædte.

Efter showet afslørede Lise Rønne nogle vilde detaljer om den laksefarvede kreation.

- Den er bare så flot, og da jeg prøvede kjolen inden showet, var der kommet endnu flere blonder og sten på, fortalte Lise Rønne til BILLED-BLADET og fortsatte:

- Systuen havde siddet helt indtil kl. 20 og sat de små sten på, de er simpelthen så fantastiske!

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp9647_2.jpg
Foto: Hanne Juul

En forkert farve

Dansepartneren Silas Holst kunne fortælle en anden detalje om Lise Rønnes kjole, som var mindst lige så vild.

- En detalje er, at systuen havde fået det øverste af fjerene hjem i en forkert farve. De var derfor nødt til at købe en tusch i samme farve som kjolen, så de har de siddet og farvet toppen af alle fjerene, fortalte en målløs Silas Holst efter showet.

I BILLED-BLADET nr. 46, der er på gaden torsdag den 18. november, kan du læse alt om kvartfinalen i ”Vild med dans” og de fire par, som er gået videre til semifinalen.

Læs mere om: