13. dec. 2020
Af Majken Munk

Dette har Pyrus og Jan Linnebjerg IKKE til fælles

Pyrus alias Jan Linnebjerg.
Pyrus alias Jan Linnebjerg.
Foto: TV 2
Jan Linnebjerg blev berømt i rollen som nissen Pyrus. Men en særlig ting adskilte de to fra at være meget lig hinanden.

Det er mere end 25 år siden, at Jan Linnebjerg blev landskendt i rollen som drillenissen Pyrus.

Pyrus anses for at være en ung nisse, der har meget at lære.

Men manden bag var faktisk et helt andet sted i sit liv end nissen, danskerne faldt pladask for.

Første gang som Pyrus

I 1994 kastede Jan Linnebjerg sig første gang over rollen som Pyrus i julekalenderen "Alletiders Jul", der igen i 2020 bliver sendt på TV 2 om eftermiddagen.

Selv om karakteren Pyrus var en meget ung nisse uden erfaring, så var det ikke gældende for Jan Linnebjerg.

Han var nemlig 34 år, da han første gang kastede sig ud i at fremsige trylleformularer i rollen som Pyrus.

En fordel

Til BT forklarer TV 2's fiktionschef Katrine Vogelsang, der blandt andet har ansvar for kanalens julekalendere, at det var en af årsagerne til, det var muligt at lave hele fire kalendere om Pyrus.

Det betød nemlig, at Pyrus' udseende ikke ændrede sig markant over årerne.

Anderledes er det for de julekalendere, som har børn i hovedrollerne. Det gælder for eksempel for årets julekalender "Juleønsket" på TV 2.

Alle elsker Pyrus

Men alderen er nærmest også det eneste Jan Linnebjerg og Pyrus ikke har til fælles.

Faktisk er Pyrus en flig af Jan Linnebjerg selv, har han tidligere forklaret til BILLED-BLADET.

- Det var en gave at lave en figur, der i dén grad bliver favnet af hele landet. Folk siger ikke altid Jan til mig, men Pyrus. Men i rollen som Pyrus var det også 90 procent Jan Linnebjerg med 10 procent Pyrus oveni. Jeg gik ind og var næsten bare mig selv. For jeg var en spradebasse, fortalte han i et interview i anledningen af hans 60-års fødselsdag.

Læs mere om: