29. apr. 2022
Af Karina Didriksen

Dick og Angel på nye eventyr: Så længe var de væk fra drømmeslottet

Dick og Angel Strawbridge fra "Han, hun og drømmeslottet" på TV 2 Fri.
Dick og Angel Strawbridge fra "Han, hun og drømmeslottet" på TV 2 Fri.
Foto: TV 2
Ægteparret Dick og Angel Strawbridge fra TV 2 Fri-programmet ”Han, hun og drømmeslottet” var for nyligt på turné i deres hjemland.

Det britiske ægtepar Dick og Angel Strawbridge fra ”Han, hun og drømmeslottet” har mange fans i deres hjemland, hvor tv-programmet har titlen ”Escape to the Chateau”.

For nyligt rejste det humørfyldte par tilbage til England for at lave en seks uger lang foredragsturné. Det er den længste periode, de har været væk fra deres elskede slot i Frankrig.

- Vi lavede også et show for et par år siden, men der endte vi i lockdown. Denne gang var vores turné dobbelt så lang, men vi følte faktisk, at vi var på slottet hver aften, fordi vi havde lavet et meget detaljeret og virtuelt show, fortæller Angel til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det mærkelige var, at da vi kom hjem til slottet igen, føltes det ikke, som om vi havde været væk, for vi havde jo talt om vores slot hver eneste aften!

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_all3media_tv_2web.jpg
Foto: TV 2

Børnene var med

Dick og Angel Strawbridge måtte desværre undvære deres to børn, 10-årige Arthur og Dorothy på otte år, i flere uger. Men de delte også noget af oplevelsen med dem.

- Det, som gjorde vores turné helt speciel, var, at børnene var sammen med os de første to uger, og så tog de tilbage til Frankrig for at gå i skole, fortæller Dick og fortsætter:

- Vi afsluttede turnéen i Nordirland, hvor jeg er opvokset, og derefter i Angels hjemby, London, og der kom børnene og var med.

- Det var en fantastisk tur, men det var også dejligt at være hjemme i vores egen seng igen, indskyder Angel med et smil.

Læs mere om: