Diskoaften: Aldrig set før i Vild med dans
Med aftenens disko-tema skal alle otte tilbageværende par danse disko til musik fra 70'erne eller 80'erne. Så der bliver uden tvivl mange John Travolta'er og Olivia Newton John'er på dansegulvet i aften
Anders Krogh Jørgensen og Mie Moltke skal danse til det helt unikke Bee Gees-nummer "More than a woman", som der også danses til i "Saturday Night Fever" - og der vil garanteret ikke være et øje tørt.
Musikken, der skal danses til i aften, er - ud over Bee Gees - Boney M., Diana Ross, Gloria Gaynor.
Det bliver rent kræs for 70'er- og 80'er-freaks - og uden tvivl en skøn, kreativ aften.
Flere af deltagerne har småskrantet i løbet af træningsugen - Karina Frimodt kæmper med noget forkølelse, andre har småskader, men alt det er garanteret glemt, når diskokuglen drejer, og musikken spiller i aften, hvor der skrives" Vild med dans"-historie.
Det er nemlig aldrig sket før, at alle par danser i samme genre - og det giver dommerne nogle anderledes muligheder for at sammenligne parrene.