15. nov. 2014
Af af Liz Rørsig

Ditte Ylva Olsen: Vild med Astrid Krag

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_hjp7327_2.jpg
Foto: Hanne Juul
Efter sin "Vild med dans"-exit i går erklærede Ditte Ylva Olsen sig som Astrid Krag-fan

Selv om Ditte Ylva Olsen og Morten Kjeldgaard havde satset på en tredjeplads i ”Vild med dans”, var parret afklaret med, at de nu skulle sige farvel til konkurrencen.

- Jeg er så glad over, at vi nåede så langt. Fra det første program sagde vi til hinanden, at Sara Maria og Silas samt Johannes og Claudia var så gode, så vi ville bare gerne blive nummer tre. Astrid har i mellemtiden bare udviklet sig på en måde, som ingen havde kunnet forestillet sig. Ellers havde vores teori og fornemmelse passet, fortalte Ditte til BILLED-BLADET efter showet.

- Astrids historie har rørt mange, og ingen mennesker kunne vide, at hun ville gennemgå den kæmpe udvikling. Lige siden program 1 har hun været min favorit, og da jeg så hende og Thomas danse sammen tænkte jeg: Det her er guld og noget af det sejeste. Så på alle måder er det hele endt godt, sagde Ditte.

Både hun og Morten er blevet tætte venner i ”Vild med dans”, og de er begge sikre på, at de vil fortsætte med at se hinanden.

- Jeg har lært Ditte at danse, og hun har lært mig så meget andet. Vi har snakket meget og været sammen hele tiden. Og så er det dejligt, at Ditte er lige ud af posen, fastslog Morten.

- Jeg ved godt, at mange i ”Vild med dans” siger, at de vil fortsætte med at være gode venner, men hvis nogen skal bevare venskabet, så der det os, sagde Ditte med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp7959.jpg
Foto: Hanne Juul