Mandag, 9. januar 2023 - af Karina Didriksen

DNA-stjernen Olivia Joof: Her er hendes kendte søster

Olivia Joof som Neel i "DNA".
Olivia Joof som Neel i "DNA". 
Foto: TV 2
Olivia Joof Lewerissa, som spiller politibetjenten Neel i TV 2-serien ”DNA”, har en søster, som også er skuespiller.

Olivia Joof Lewerissa er aktuel i TV 2-serien ”DNA”, hvor hun spiller rollen som Rolfs kollega, politiassistenten Neel.

Som efternavnet antyder, er hun født ind i en skuespilfamilie. Hendes mor er skuespiller og instruktør Hella Joof, og hendes far er skuespilleren Runi Lewerissa.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Men 34-årige Olivia Joof Lewerissa er ikke den eneste i familien, som er gået i sine forældres fodspor.

Hun har nemlig en halvsøster, som også er skuespiller. Det er 26-årige Zelma Feldman Lewerissa.

Med i TV 2-serie

Navnet Zelma Feldman Lewerissa lyder måske ikke bekendt, men der er stor sandsynlighed for, at du har set hende på tv. I hvert fald hvis du fulgte med i TV 2-serien ”Dag & Nat” i 2021.

Zelma spillede nemlig rollen som fødselslægen Milads datter, Tara, i TV 2-serien, hvor Sofie Gråbøl havde hovedrollen.

Zelma Feldman Lewerissa og Afshin Firouzi i "Dag & Nat". 
Foto: TV 2
Zelma Feldman Lewerissa. 
Foto: TV 2

Sammen i fem år

Milad blev spillet af Afshin Firouzi, som nu er aktuel i en anden tv-serie, nemlig som Hooman Møller i sæson 2 af ”DNA”, hvor han spiller sammen med Zelmas halvsøster, Olivia Joof Lewerissa.

Hella Joof og Runi Lewerissa var sammen i fem år og nåede at få datteren Olivia.

Runi fik senere datteren Zelma, som nu også går i hans fodspor som skuespiller.

Tv-serien "DNA" sendes hver mandag kl. 20.00 på TV 2. 

Foto: TV 2

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden