7. aug. 2025
Af Lærke Valentin

Du kan allerede godt begynde at glæde dig: TV2 afslører ny bachelorette

Mie Borup
Mie Borup
Foto: Steffen Røes
TV2 afslører nu endnu en bachelorette, som skal date på livet løs i den nyeste sæson af "Bachelorette."

Sæson 3 af "Bachelorette" er kun lige slut, men TV2 er allerede godt i gang med arbejdet til den næste sæson.

Nu offentliggør TV2 nemlig endnu en ny bachelorette, som unge singlemænd kan få muligheden for at date.

Ligesom i de andre sæsoner, så vil to kvinder forsøge at feje benene væk under en masse mænd et sted i udlandet.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

I år er det så blandt andet Mie Borups tur. Hun er 29 år og håber, at hendes næste kæreste også bliver den sidste, som hun kan skabe en familie sammen med. Derfor har hun meldt sig til programmet.

TV2 skriver, at hun er opvokset i Holbæk, men bor i dag i København. Her arbejder hun som sygeplejerske på en afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-07/Foto_-Steffen-Roes_TV-2.jpg
Mie Borup
Foto: Steffen Røes

Mie Borup håber på at møde en aktiv og positiv mand, som hun kan tale frit med om alle emner.

Mie Borup skal selvfølgelig ikke være alene om at date. Hun får nemlig selskab af en anden bachelorette, 28-årige Sofie Sytnik Jørgensen, som TV2 allerede har offentliggjort.

Castingen er dermed skudt i gang for de mænd, som kunne tænke sig at date Mie Borup.

Optagelserne begynder allerede i slut august 2025, så det er med at skynde sig.

I sidste sæson var det Emma Sofie Nielsen og Mai Cermeño, der ledte efter kærligheden.

Mere om: