18. dec. 2020
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Du kan godt begynde at glæde dig: Stor nyhed om Badehotellet

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/foto_-_foto_mike_kolloffel_tv_2.jpg
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Hvis du elsker at følge med i sommeren på Andersens Badehotel, kan du godt begynde at glæde dig.

Så er der godt nyt til alle fans af ”Badehotellet”.

Nu er det nemlig blevet offentliggjort, hvornår vi igen kan glæde os til at følge med i livet på Andersens Badehotel.

Det skriver TV 2.

Ottende sæson af den populære serie får premiere på TV 2 og TV 2 PLAY den 1. februar 2021.

Den nye sæson kommer til at foregå i 1941 og kommer ligesom den forrige sæson i høj grad til at bære præg af, at Danmark er besat af tyskerne.

Det fortæller seriens forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe:

- Med tyskerne, der er rykket tættere på, har vores glade serie om ferie eller fortrængning fået en ny tone. Kan det lykkes at blive ved med at holde den virkelige verdenskrig på afstand, eller ryger det hele i luften til sidst, udtaler de to serieforfattere til TV 2.

Det finder vi ud af, når den nye sæson af ”Badehotellet” får premiere den 1. februar, og mon ikke der er mange, der vil tænde for tv’et den aften.

Den populære serie er i hvert fald en af de mest sete serier i TV 2s historie.

Læs mere om: