7. apr. 2025
Af Simone Baadsgaard

Efter 12 dage i tempel: Simi Jan holdt sig væk fra nyhederne

Simi Jan fortæller, hvordan opholdet i Sydkorea har ændret hendes nyhedsvaner.
Video: Gregers Overvad
Annonce
Efter udenrigskorrespondenten har deltaget i TV 2-programmet ”Shaolin”, er hendes forbrug af nyhedssites blevet væsentligt mindre.

I TV 2-programmet ”Shaolinoplevede Simi Jan noget, hun ikke havde prøvet før: At være fuldstændig afskåret fra sin telefon i 12 dage.

Det viste sig at være en befrielse for den erfarne journalist og udenrigskorrespondent.

- Jeg savnede ikke min telefon, og da jeg fik den tilbage, tændte jeg den ikke. Jeg ville ikke ødelægge den magiske oplevelse, fortæller hun.

Annonce

Selv efter hjemkomsten holdt hun fast i roen. Hun bad sin mand Allan om ikke at opdatere hende på verdenssituationen, og hun ventede flere dage med at tjekke nyheder og mails.

- Det giver mig uro med alt det, der sker i verden lige nu, som jeg jo er vant til at følge med i. Men jeg kan mærke, hvilken ro det giver mig, når jeg ikke forholder mig til det – og det er jo også ude af min kontrol, fortæller Simi Jan.

Abonnement på BILLED-BLADET

Hør hende sætte flere ord på det i videoen i toppen af artiklen.

Du kan se ”Shaolin” hver mandag på TV 2 og TV 2 Play.

Mere om: