Annonce
10. dec. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Efter afgørelse i Jes Dorph-Petersens sag: Nu beklager TV 2

Jes Dorph-Petersen har fået afgjort sin sag i Højesteret.
Jes Dorph-Petersen har fået afgjort sin sag i Højesteret.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen er blevet tilkendt kæmpe erstatning. Nu reagerer TV 2.

Tirsdag blev en langvarig sag afgjort om tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen.

Her lød det i afgørelsen, at tv-værten er blevet tilkendt en erstatning på knap to millioner kroner, efter at Højesteret er kommet frem til, at den advokatundersøgelse, som fik ham fyret fra jobbet på TV 2 og Nordisk Film TV, var mangelfuld og forbundet med fejl.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Nu beklager TV 2s direktør, Anne Engdal Stig Christensen, forløbet, men holder fast i, at der skulle handles på indberetningerne om sexisme og krænkelser.

- Det var nødvendigt for TV 2 at indhente advokatbistand til at undersøge og vurdere de mange indberetninger. Højesteret har nu fundet advokatundersøgelsen mangelfuld i forhold til Jes Dorph-Petersen, og de mangler i undersøgelsen kan vi kun beklage for alle involverede, lyder det fra Anne Engdal Stig Christensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Afgørelsen fra Højesteret betyder altså, at sagens advokat, Yvonne Frederiksen, skal betale næsten to millioner kroner samt sagsomkostninger for landsret og Højesteret, der er et beløb på næsten en halv million kroner.

Mere om: