
Efter kaos er Julie og Eugen klar til dansegulvet: "Det har været et helt skørt døgn"

Når Julie Rudbæk og Eugen Miu i aften går på dansegulvet og danser en jive i "Vild med dans", har det været med noget af en optakt.
Torsdag aften trak Julie Rudbæks dansemakker Morten Kjeldgaard sig, og dermed blev hun kastet ud i uvished omkring fredagens program.

Heldigvis trådte Eugen Miu, der i sidste uge røg ud med Sissal, til i sidste øjeblik, og de har altså haft knap et døgn til sammen at finde melodien som dansepar.
På Instagram har de inden aftenens udsendelse postet et foto af dem sammen i deres stiveste jive-puds, hvor de viser, at de er så klar, som man nu kan blive.
– Det har været et helt skørt døgn, men nu står vi to sammen som et nyt par i "Vild med dans". I aften danser vi en jive for Morten Kjelgaard, som vi begge savner helt vildt. Vi ønsker ham god bedring og sender ham en masse kærlighed!, skriver de.
Du kan følge BILLED-BLADETs livedækning af "Vild med dans" herunder:
