Efter Landmand søger kærlighed: Heidi afslører stor nyhed
Tirsdag aften sluttede ”Landmand søger kærlighed” for Heidi, som ellers havde fortalt Brian, at hun havde følelser med ham.
Men det var ikke nok til at overbevise landmanden om, at hun skulle blive på gården.
Heidi er flyttet sammen med kæresten
Siden optagelserne sluttede i sommer, er der dog sket meget i Heidis liv. Det fortalte hun, da hun tirsdag aften var med i ”Landmand søger kærlighed – ekstra”.
- Jeg har fundet mig en kæreste. Efter det her kunne jeg mærke, jeg manglede en i min hverdag. Så tænkte jeg: Nu går jeg ind på en datingside, fortæller en glad Heidi i programmet.
Hun var ellers meget imod ideen, men der var en sød fyr, der skrev til hende, og nu har de skrevet sammen lige siden.
- Jeg har sagt min lejlighed op og er faktisk flyttet ind til ham, afslører Heidi.
Tilbage på Brians gård i "Landmand søger kærlighed" er nu Terese og Tanja. Hvem af dem han ender med at invitere med på romantisk weekend, kan man følge hver tirsdag på TV 2.