9. apr. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Efter lang X Factor-pause: Det har Emil brugt tiden på

Emil Wismann
Emil Wismann
Foto: Martin Høien
Emil Wismann har brugt "X Factor"-pausen på praktisk arbejde.

Torsdag aften er der igen ”X Factor” i fjernsynet, men på grund af coronasituationen kommer det til at foregå på en noget anderledes måde.

Programmet bliver sendt hjemme fra Sofie Lindes stue, og både de tre dommere og deltagerne er med til digital gensynsfest.

De har ikke stået på livescenen siden fredag den 6. marts, og det har været en mærkelig og uvis tid.

Hårdtarbejdende Emil

Emil Wismann har dog fundet andre ting, som tiden er gået med.

- Jeg er gået i gang med en masse praktisk arbejde. Jeg er ved at lægge ny terrasse og så skal jeg sætte et plankeværk op, fortæller Emil Wismann, der derudover også har passet sit arbejde på Danfoss.

Han lægger dog heller ikke skjul på, at de seneste uger har været meget specielle.

Rart at komme i gang igen

- Jeg synes, det er meget mærkeligt, at man skal stoppe midt i det hele. Det er da også rart at komme hjem at arbejde lidt, men det er ikke førsteprioriteten, forklarer Emil, der glæder sig til på et tidspunkt at kunne vende tilbage til ”X Factor”-scenen.

- Det bliver da rart at komme i gang igen og få en afslutning på det hele og også finde ud af, hvor langt man kan komme.

Der er seks deltagere tilbage i årets ”X Factor”. De er Alma Agger, Emil Wismann, Mathilde Caffey, Magnus & Aksel, Smokey Eyes og Ilona.

Man kan se dem alle, når TV 2 torsdag aften sender ”X Factor – sammen hver for sig”.

Læs mere om: