Efter udskydelse: Nu er TV 2 klar med stor tv-debat

Natasja Crone

Natasja Crone

Foto: TV 2
Søndag aften skulle partilederne have diskuteret krigen i Ukraine i en direkte debat på TV 2, men på grund af forhandlinger blev det udskudt.

Krigen i Ukraine er på alles læber i disse uger, og også de danske medier dækker krigen tæt.

Søndag aften ville TV 2 derfor også sende en direkte tv-debat, hvor partilederne skulle diskutere krigen i netop Ukraine og dens betydning.

Partilederne mødes tirsdag aften

Men tv-debatten blev udskudt, fordi politikerne havde travlt med vigtige forhandlinger om Danmarks fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitik.

Forhandlingerne er nu afsluttet, og søndag aften kunne statsminister Mette Frederiksen sammen med Jakob Ellemann-Jensen, Pia Olsen Dyhr, Sofie Carsten Nielsen og Søren Pape Poulsen på et pressemøde præsentere den nye aftale.

Det betyder også, at TV 2 nu har fundet en ny dato for afholdelse af partilederdebatten, og den finder sted allerede tirsdag aften.

Stærkt makkerpar

Ligesom først planlagt er det fortsat Natasja Crone og Troels Mylenberg, der skal styre debatten, hvor partilederne blandt andet skal komme med deres syn på Danmarks fremtid i Europa og NATO i de kommende år, afstemningen om EU-forsvarsforbeholdet og det nye nationale kompromis om Forsvaret.

Man kan se med fra Christiansborg direkte på TV 2 tirsdag aften fra klokken 20. 

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Troels Mylenberg
Foto: TV 2

Troels Mylenberg

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden