17. mar. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Eksperterne har talt: Denne deltager ryger ud af X Factor i aften

X Factor.
X Factor.
Foto: Dan Mariegaard
Det femte liveshow bliver endestationen i ”X Factor” for en af deltagerne.

Tiden er kommet til det femte liveshow i årets ”X Factor”, og det betyder, at der skal siges farvel til endnu en deltager.

Hvis man skal tro på eksperterne, er det Kwamie Livs sidste deltager Nambahlou, der skal vinke farvel til den populære sangkonkurrence.

Det spår Danske Spil.

- På trods af en virkelig god performance i fredags, så er vi ret overbeviste om, at Nambahlou må forlade konkurrencen i aften. Hun har stået i farezonen to ud af de seneste tre fredage, og hun overlever ikke en tredje tur. Vi vurderer, at hun har hele 65 procents risiko for at blive stemt ud i aften, vurderer Danske Spils oddssætter og "X Factor"-ekspert Mathias Reimer Larsen i en pressemeddelelse.

Spændingen består ifølge eksperterne i, hvem Nambahlou skal stå overfor i en potentiel omsang.

Her lyder svaret, at det højst sandsynligt bliver en af grupperne, der indtil videre har imponeret i årets ”X Factor”. Dog er det ikke til at spå, om det bliver Thomas Blachmans gruppe Sigalaz eller Simon Kvamms duo ROSÉL, der måske skal forbi farezonen.

- I vores øjne er det tæt på fifty-fifty, oplyser Mathias Reimer Larsen.

Men intet er afgjort endnu. De fem deltagere skal i aften på scenen både individuelt og i et fælles gruppenummer, og det er på baggrund af det, at seerne skal bestemme, hvem der går direkte videre til årets semifinale.

Aftens tema hedder ”Du er ikke alene”, og du kan finde ud af, hvad deltagerne skal synge i artiklen herunder:

Læs mere om: