Læs også
Ellen Hillingsø: Her er hendes private kærlighed
Der er ikke meget julehygge over trolden Ingi og nissen Fileas i ”Tinka og Sjælens spejl” på TV 2.
De to bliver spillet af 55-årige Ellen Hillingsø og 44-årige Christian Tafdrup, og de har moret sig med at spille onde karakterer i julekalenderen.
- Vi har det så sjovt sammen og har en rigtig god ping-pong med hinanden, siger Ellen Hillingsø med et smil til BILLED-BLADET.
Det var dog ikke altid helt nemt for Ellen Hillingsø at spille sammen med Christian Tafdrup i deres scener i Ensomhedens Tårn.
- Vi dør jo af grin hele tiden! Det er et mareridt at arbejde sammen med ham, udbryder hun med et glimt i øjet.
De to skuespillere arbejdede også sammen i de to første julekalendere, ”Tinkas Juleeventyr” og ”Tinka og Kongespillet”.