19. jun. 2022
Af Liz Rørsig

Emil Midé Erichsen og familien afslører: På udebane i nyt TV 2-program

Emil Midé Erichsen
Emil Midé Erichsen.
Foto: Lars H. Laursen
Mikkel Beha Erichsen tager med sønnerne på nye eventyr til Svalbard.

Mikkel Beha Erichsen har tidligere været med sønnerne Emil, Theis og Alfred på tur til Svalbard med Wallenberg. Nu tager de igen på eventyr med kurs mod Svalbard i det kolde nord.

Dog er skibet ikke med denne gang. Til gengæld er familien ude på ski, trækker pulke og sover i telt.

Turen kan man opleve i nogle helt nye TV 2-programmer, hvor alle bliver udfordret i kuldegraderne.

– Vi er på udebane, og formålet er at teste os selv fysisk og psykisk. Derudover kigger vi på den verden, der er udsat for klimaforandringer og ser på, hvad der sker ude i vores fælles natur, fortæller Emil Midé Erichsen til BILLED-BLADET.

En særlig tur

Det bliver en personlig rejse for hver enkelt og vender også spørgsmålet, hvorfor familien tager på eventyr sammen. Den nye programserie får premiere i det nye år på TV 2.

Se Emil og Alfred i sneen på fotoet, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe, fra Emils Instagram-profil.

Emil og Alfred Midé Erichsen
Foto: Privat

Læs mere om: