Emma fra Bachelorette afslører: Det tænkte hun i virkeligheden, da hun så Emil S

Han kom gående i sin løse skjorte og sommerlige shorts.
Et stort smil på læben og glans i håret, da han krammede hende tæt.
Emil S.
Han er en sand charmør i denne sæson af "Bachelorette," og det lagde Emma Sofie Nielsen heller ikke skjul på i onsdagens afsnit.
- Han er vitterligt bare et menneske, som man har det godt sammen med. Vi var begge gode til at snakke åbent og ærligt, og vi havde derfor ikke den der akavede smalltalk, siger hun til BILLED-BLADET.
Det var hendes veninde Georgie, som havde valgt, at Emma skulle på date med Emil S.
Emma havde ingen ide om, hvem der skulle med på van-date, men hun blev positivt overrasket, da hun så bejleren komme anstigende.
- Jeg blev rigtig glad, da jeg så ham. 100 procent, forklarer hun.
Hver gang hun selv skulle vælge, hvem der skulle med på date, var det nemlig ét stort puslespil.
Hun skulle overveje, hvem hun var afklaret med, hvem hun var usikker på, og om det mon var på tide at skrive en fyr helt ud af dette eventyr.
- Der var nogle, hvor jeg tænkte, at det kunne være svært at bruge en hel dag sammen på singledate. Omvendt var der nogle, som jeg var helt afklarede med. Det passede bare godt med, at det var Emil S og jeg kunne blive klogere på ham, fortæller Emma.
Daten så ud til at forløbe utrolig hyggeligt og afslappet, og Emil S endte da også med at hive en rose med hjem til villaen.
Kunne du godt tænke dig at blive endnu klogere på de to bachelorettes?
I BILLED-BLADETs podcast "Har du set?" kan du høre meget mere om kvinderne, oplevelsen og komme med "behind the scenes."