
Emma fra Bachelorette indrømmer: Jeg fortryder, at jeg gjorde det

I en hel måned dater Emma Sofie Nielsen på livet løs i Mexico.
Mænd er røget hjem, nye er kommet til, men en ting er sikker - Emma leder efter sit livs kærlighed.
Det kan være rigelig besværligt at finde kærligheden hjemme i Danmark, men Emma er altså på overarbejde, nu hvor hele 18 mænd fra start stillede sig til rådighed for hende.
Hun har flere gange i programmet fortalt, at hun har behov for intimitet og nærvær for at blive forelsket, og hun er derfor nødt til at kaste sig hovedløs ud i projektet.
Emma kyssede først med Victor Emil på en hyggelig singledate, men da Anton pludselig også tilbød sine læber et par dage senere, sprang hun til.

Hun har derfor mange ting og mænd at navigere i, og det blev da også udfordrende for hende i den lidt anderledes roseceremoni torsdag.
Her sad hun ude i en mingle-krog og snakkede med Anton, da der pludselig blev kysset lidt. Det var der som sådan ikke noget galt i, men der, hvor det måske gik lidt galt, var da Victor Emil kunne se dem kysse fra lang afstand.
- Jeg tænkte oh shit, og så håbede jeg virkelig bare, at han ikke blev ked af det, fortæller Emma til BILLED-BLADET.
Victor Emil konfronterede hende med det ved en senere snak, og det gik lige i hjertet på bacheloretten. Hun var glad for at have kysset med Anton, men ikke med måden, hvorpå Victor Emil opdagede det.
- Jeg fortryder faktisk, at jeg gjorde det, fortæller hun og uddyber:
- Jeg var ked af, at han så det, og jeg kan godt forstå, hvorfor han blev så påvirket. Jeg ville også være blevet ked af det, hvis jeg havde oplevet det.
Om bacheloretten får kysset med flere fyre, må vi vente og se i næste uge.

I mellemtiden kan du blive endnu klogere på livet i villaen sammen med Mark og Anton herunder: