Ena Spottag i forvandling: Har aldrig før haft så lang kjole på

Ena Spottag var vild med den grønne kjole i program to

Ena Spottag var vild med den grønne kjole i program to.

Hanne Juul / BILLED-BLADET

”Vild med dans” bringer mange ting med sig. For Ena Spottag har danse-eventyret også givet hende skønne kjoleoplevelser.

Fredag, 2. oktober 2015 - af Lene Skriver Bak

Fredag efter fredag giver Ena Spottag og hendes dansepartner Thomas Evers Poulsen den gas på dansegulvet i ”Vild med dans” og fredag efter fredag har Ena Spottag som de andre kvindelige deltagere en smuk dansekjole på.

Og det er en ny oplevelse for skuespilleren, der er bedst kendt fra sin rolle som skønne Martha i ”Badehotellet”.

Særligt den lange, grønne kjole, hun bar, da parret dansede vals i program to, står hendes hjerte nær.

- Jeg har slet ikke kunnet forestille mig så elegant i en kjole, siger Ena Spottag til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Men jeg følte mig så godt tilpas. Jeg har aldrig haft så lang en kjole på i mit liv. Forleden tænkte jeg over, hvor privilegeret det er at få lov til at finde sin indre kjoledesigner frem.

LÆS MERE: Ena Spottag: Vild med dans er sjovt, men det gør ondt! 

Ena Spottag: Systuen er magisk

Som de andre dansekjoler i ”Vild med dans”, er Enas kjoler skabt i produktionsselskabets systue. Og som så mange før hende, er Ena vildt begejstret for systuen, som hun betegner som et magisk univers.

- Syerskerne er magikere, og når man er i systuen, er det som at komme ind i et Harry Potter-univers, hvor de tryller noget frem.

LÆS MERE: Ena Spottag: Thomas er et af de sødeste mennesker, jeg har mødt

GALLERI: Ena Spottag i Vild med dans-kjoler