11. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Er Valdes Jul-stjernerne Tala og Valde kærester i virkeligheden? Nu svarer de

Valde og Tala i "Valdes Jul" på TV 2.
Valde og Tala i "Valdes Jul" på TV 2.
Foto: Per Arnesen/TV 2
Sander Løkke Borg og Flora Augusta spiller Valde og Tala i TV 2-julekalenderen ”Valdes Jul”.

15-årige Sander Løkke Borg og 13-årige Flora Augusta kan i december opleves i rollerne som drengen Valde og ulveskifteren Tala i ”Valdes Jul”.

De kendte ikke hinanden, da optagelserne til julekalenderen begyndte i januar 2023, men det kom de hurtigt til, fordi de har så mange scener sammen.

Kemien mellem de to unge stjerner skinner igennem skærmen, og det har flere hjemme i stuerne lagt mærke til.

Mon de er kærester i virkeligheden? Det spørgsmål fik Sander Løkke Borg og Flora Augusta, da de deltog i en chat på tv2.dk, hvor ”Valdes Jul”-fans kunne komme med spørgsmål til dem.

Den person, der stillede det nysgerrige spørgsmål, skrev også, at de to unge skuespillere passer godt sammen og er mega seje.

”Valdes Jul”-stjernerne svarede ærligt på, om de er blevet kærester.

- Nej, vi er ikke kærester, men vi er gode venner, fastslog Sander og Flora og fortsatte:

- Det er vi allesammen. Vi er et godt firkløver: os og Julius og Selma, som spiller Anker og Rita.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-10/20231113-wen-valdes-jul-021.jpg
Sander Løkke Borg og Flora Augusta til pressemødet på "Valdes Jul".
Foto: Kaspar Wenstrup

Læs mere om: