Erik Brandt og Vivi: Vi skal ses igen
- Æv, jeg troede vi ville komme videre. Jeg er ked af det, men sådan er gamet, siger Erik Brandt til BILLED-BLADET, da han og dansepartneren Vivi Siggaard i går måtte sige farvel til ”Vild med dans” efter at have danset pasodoble.
- Forklaringen er, at pasodoble er en mandsdomineret dans, og her skulle Vivi lære mig at være maskulin. Det er den omvendte verden. Men jeg troede, at vi ville komme videre, fortæller Erik.
- Jeg vil savne Erik. Han er en festmand, men vi har aftalt at fortsætte med at være venner, for vi taler godt sammen, supplerer Vivi, der under alle omstændigheder ikke havde regnet med at komme så langt på grund af niveauet hos de andre dansere.
- Vi har grinet meget sammen, og det har givet mig overskud i hverdagen. Det irriterer mig, at vi røg ud, for nu var vi kommet ind i gamet. Og jeg kommer til at savne det, lyder det fra Erik.