6. okt. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Familielykke efter Landmand søger kærlighed: Marie er med far på arbejde

Thomas og Nicoline Bertram blev i januar forældre til datteren Marie, og hun nyder at være med sin far på arbejde.

Det er kun lidt over to år siden, Thomas Bertram var med i ”Landmand søger kærlighed”, og her faldt han pladask for Nicoline.

Siden er de to flyttet sammen og blevet gift.

I januar kom datteren Marie til verden, og parret nyder at være blevet forældre.

Nyder tiden med Marie

Nicoline, som er social- og sundhedsassistent, går hjemme på barsel, og selvom Thomas fortsat arbejder, er han også meget sammen med Marie.

- Jeg har hele barslen, fordi Thomas jo er selvstændig og i forvejen selv kan bestemme. Det er det nemmeste, og han er stadig en stor del af det, fordi han er hjemme, fortæller Nicoline Bertram.

- Jeg har rykket lidt rundt på timerne og tager den lidt mere med ro nu, lyder det fra Thomas.

Med far på arbejde

Det er dog ikke kun inde indenfor, han er sammen med Marie. Hun har også været med sin far på arbejde masser af gange.

- Hun var en uge gammel, da hun lå i liften bag i traktoren første gang. Thomas har passet hende en hel del, og så har hun enten sovet i liften eller siddet i bæreselen på Thomas. Det tager hun i stiv arm. Hun er ikke begyndt at græde endnu, hun kigger bare rundt, fortæller Nicoline.

- Det giver utrolig meget beskæftigelse, så hun keder sig ikke. Hun keder sig hurtigere, hvis hun ligger inde på legetæppet, end hvis hun er med ude ved grisene, smiler Thomas.

Se de skønne billeder af den lille familie og Marie, der er med sin far på arbejde, i galleriet herover.

Læs også hele interviewet i BILLED-BLADET, der er på gaden nu.

GALLERI: Landmand søger kærlighed: Thomas og Nicoline Bertram og datteren Marie

Læs mere om: