23. apr. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Fantastisk øjeblik med Birthe Kjær: Sådan har du aldrig hørt Melvin Kakooza før

Birthe Kjær og Melvin Kakooza
Birthe Kjær og Melvin Kakooza
Foto: TV 2
I "Melvin Kakooza Show" lørdag aften sang tv-værten en uforglemmelig duet med Birthe Kjær.

Melvin Kakooza er en mand med mange talenter, og de seneste år har den 30-årige komiker og tv-vært haft masser af succes.

For tiden er han aktuel med sit helt eget talkshow på TV 2, og her viste entertaineren en side frem, som de færreste har set før.

Melvin er stor fan af Birthe

I ”Melvin Kakooza Show” havde han besøg af Birthe Kjær, og Melvin Kakooza lagde ikke skjul på, at han i mange år har været stor fan af den folkekære sangerinde.

Han var derfor med hende i øvelokalet – både for at lære at danse og for at lære at synge kæmpehittet ”Vi maler byen rød”.

Ikke alle toner sad lige i skabet, men Melvin Kakooza gik til opgaven med stor entusiasme, og iført en rød pailletjakke leverede han en uforglemmelig duet med Birthe Kjær i lørdagens udgave af ”Melvin Kakooza Show”.

Se Melvin Kakooza og Birthe Kjær i duet herunder:

Læs mere om: