14. jul. 2014
Af Karina Didriksen

Felix Smith er blevet far igen: Jeg fældede en tåre

Felix Smith og kæresten Marie Schmidt.
Felix Smith og kæresten Marie Schmidt.
Foto: Hanne Juul
TV-værten lod følelserne få frit løb, da sønnen Arthur kom til verden i sidste uge.

Onsdag den 9. juli blev Felix Smith og kæresten Marie Schmidt forældre for anden gang, da lille Arthur meldte sin ankomst.

Parret har i forvejen sønnen Theo, og de vidste godt, at de ville få endnu en dreng. Lillebror vejede 3900 gram og målte 55 centimeter.

- Jeg var ved Maries side hele tiden, og hun havde valgt en naturlig fødsel denne gang. Det var hårdt for faren at se sin kæreste i et smertehelvede, fortæller Felix Smith til BILLED-BLADET.

Selv om det var barn nummer to for den 37-årige TV-vært, så var det mindst lige så stort som første gang, han blev far.

En blød mand

- Jeg fældede en tåre et par gange, for det var meget rørende. Jeg havde ellers været meget kølig i dagene op til fødslen, siger Felix Smith og fortæller, hvordan sønnen ser ud:

- Vi vidste, at han skulle hedde Arthur, men han så slet ikke ud, som vi havde forestillet os. Han har helt sort hår. Jeg har lyst hår og min kærestes hår er kommunefarvet.

Storebror Theo er glad for sin lillebror, og de næste par dage tager TV-værten sin ældste søn med i sommerhus sammen med familiens hunde, så de kan få lidt far-søn tid sammen, mens Marie Schmidt passer godt på det nye familiemedlem.

Læs mere om: