Annonce
27. jan. 2026

Først var Christians holdning klar, men så ombestemte han sig i Kærlighed hvor kragerne vender

Christian ombestemte sig i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Christian ombestemte sig i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Anders Brohus/ TV 2
Annonce
Christian er med i ”Kærlighed hvor kragerne vender” for at finde en kæreste. I den nye sæson er der sket en ændring.

SPOILER! Artiklen handler om det, der sker i afsnit to af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, som er på TV 2 Play. Læs IKKE videre, hvis du ikke vil have afsnittets indhold afsløret.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

I ”Kærlighed hvor kragerne vender” har en gruppe piger meldt sig til for at date en eller flere af de fire singlefyre, som er hovedpersoner.

Én af singlemændene er 27-årige Christian.

Da han og de tre andre mødte pigerne første gang, var det overvældende.

- Det var en vild oplevelse. For det første fordi der er kamera på én, så man overtænker alting. For det andet fordi der kommer mange søde og flotte piger, og de er oppe at køre. Det var virkelig voldsomt på en fed måde. De blev jo også bedt om at køre det op, men når man kommer ind i et rum, og der er piger, der jubler, er det da lidt vildt, fortæller han.

Annonce

- Normalt når man dater, er det tit manden, der jagter og skal imponere. Her er det omvendt, tilføjer han.

Christian var på en række speeddates, hvor han havde tre minutter til at lære kvinden at kende.

Han erkender, at det ikke er meget, man kan nå at tale om, og at alle hans samtaler nok endte med at køre lidt i samme rille, fordi han havde brug for at få en basisviden om kvinderne.

Annonce

I programmet lægges der vægt på, at Christian heller ikke får noteret så meget om sine dates i den sorte notesbog, drengene har liggende foran sig.

- Det er ikke meget, jeg får skrevet. Jeg skrev, hvor gammel, de var, og hvor de bor. Det er ikke mig. Jeg tænkte, jeg skulle nok huske dem, der gjorde indtryk på mig. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg kunne huske dem, der skilte sig ud. Det gav ikke mening at skrive, de havde lyst hår eller blå øjne, fortæller han.

Annonce

Blev bedt om det

Efter sine speeddates havde mændene mulighed for at spørge andre piger, som ikke havde valgt dem, om de ville med på speeddate.

- Vi blev lidt bedt om at gøre det. Vi skulle prikke to på skulderen. Det var også en god chance for at prøve to, der ikke havde valgt en. Det var fint at prøve, men der var ikke den samme energi i det for mig. Der var ikke det samme flow i snakken. Men det kan godt ske, at de andre har haft en anden oplevelse, fortæller han.

Annonce

Som noget nyt i denne sæson af ”Kærlighed hvor kragerne vender” er pigerne blevet delt op i to grupper. Først skulle en gruppe på speeddates og spise morgenmad dagen efter. Dernæst var det den anden pigegruppes tur.

Dermed venter der altså Christian og de andre mænd endnu en omgang speeddates.

- Først synes jeg, at jeg hellere ville have haft dem i en omgang, men det er en stor mundfuld. Jeg er den første, der løber tør for dates, men det passede mig fint nok, for jeg kunne ikke rumme mere, og jeg havde en masse gode. Jeg ved ikke, om det er en fordel eller en ulempe, de er delt op, men anden gang man går på speeddates har man mere overskud og har prøvet det. Så man er mere selvsikker, fortæller han.

Annonce

Da Christian var kommet igennem sine speeddates, var der én, der havde gjort et ekstra godt indtryk.

- Jeg havde en favorit efter speeddaten. De andre piger var også megasøde. Der er altid én, der skille sig mere ud end de andre. Det kan godt være, der var en, der skilte sig ud, men det var ikke ensbetydende med, hun havde flere point, understreger han.

Mere om: