Første deltager afsløret: Toppen af poppen vender tilbage

"Toppen af poppen" vender tilbage på TV 2 med et nyt hold af syv danske musikere

"Toppen af poppen" vender tilbage på TV 2 med et nyt hold af syv danske musikere

Foto: Thomas Laursen
Der er glædeligt nyt for fans af TV 2-programmet "Toppen af poppen". Snart skal et nyt hold af danske musikere deltage i optagelserne til en ny sæson.

På TV 2 er "Toppen af poppen" efterhånden et fast program.

I 2020 kunne programmet fejre 10 års jubilæum. Det blev markeret med en særlig sæson, hvor mange af de tidligere deltagende musikere igen gav sig i kast med at fortolke nye numre, de ikke selv har skrevet. 

Men når "Toppen af poppen" vender tilbage til efteråret, er det tilbage til det gode gamle, men med nye musikere, afslører TV 2

Optagelser i april

I den nye sæson deltager syv danske musikere i syv programmer, hvor hvert afsnit er dedikeret til en musiker. Nøjagtig som vi kender det.

- Sidste år havde vi skiftende artister fra gang til gang, som alle havde været med før. Det fungerede godt, men vi glæder os også til at vende tilbage til den vanlige Toppen af poppen-stil, hvor vi har mulighed for at få mere dybde i portrætterne, når det er de samme syv deltagere, der er med i hele sæsonen, forklarer Dorte Borregaard, der er underholdningsredaktør hos TV 2. 

Optagelserne til den nye sæson begynder i slutningen af april, hvor de syv deltagere skal en tur til Mols. I efteråret sendes det på TV 2. 

Første deltager afsløret

Allerede nu er den første musiker, der skal deltage i denne omgang af "Toppen af Poppen" afsløret. 

Det er nemlig Malte Ebert, som mange lærte at kende under kunstnernavnet Gulddreng, da han kom frem i 2016. Den 27-årige sanger har nu lagt kunstnernavnet bag sig og laver musik i eget navn, der blandt andet er blevet til hits som "Rather be" og "All the time". 

Malte Ebert fik sit store musikalske gennembrud under kunstnernavnet Gulddreng. Nu laver han kun musik i eget navn.
Foto: Kaspar Wenstrup

Malte Ebert fik sit store musikalske gennembrud under kunstnernavnet Gulddreng. Nu laver han kun musik i eget navn.

- Jeg synes, det er en sjov og spændende udfordring, og så er timingen god. Jeg er et sted nu, hvor jeg kan bidrage med Gulddreng-sange og mine sange i eget navn, siger Malte Ebert, der kalder "Toppen af Poppen" et genialt koncept. 

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Hvilke seks andre musikere, der skal være med i årets "Toppen af Poppen" er endnu ikke offentliggjort. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden