19. dec. 2020
Af af

Fortsætter Britt Bendixen som dommer?

Britt Bendixen. 
Britt Bendixen.
Foto: Hanne Juul
Vild med dans-dommeren fylder 79 til januar og elsker at være tilbage i panelet.

Kun i 2019 har Britt Bendixen ikke siddet i dommerpanelet.

En hjerteoperation kom i vejen, men her i 2020 har hun været tilbage på plads i ”Vild med dans”-dommerpanelet.

- Jeg har besluttet, at jeg stopper nu, men jeg ved alligevel ikke med sikkerhed.

- Jeg har elsket at være tilbage, og jeg føler mig sund og frisk, men jeg tror nu altså, jeg stopper.

Sådan lyder svaret, da BILLED-BLADET lige inden finalen lørdag 19. december spørger den erfarne ”Vild med dans”-dommer.

- Jeg ville jo på en måde gerne fortsætte, men der skal sikkert også friske kræfter til.

Britt Bendixen holder en lille tænkepause, inden hun tilføjer:

- Men det kan jo være, jeg vender tilbage på en fransk visit.

- Jeg er vild med at være med som dommer.

- Og få mulighed for at bruge min viden, om det jeg har beskæftiget mig med hele livet.

- Det er svært. Lige nu har jeg besluttet, at jeg stopper. Det har jeg. Men man har jo som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt.

- Jeg glæder mig vildt til finalen. Det har været en fantastisk sæson, slutter Britt Bendixen.

Læs mere om: