26. jul. 2022
Af Luise Marie Bekker

Frederikke og Philip: Sådan går det i dag

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

"Bachelor"-parret fortæller, hvordan det er gået, siden kameraerne slukkede.

Frederikke endte med at få Philips sidste rose.

– Det var et smukt øjeblik! Jeg begyndte allerede at have følelser for hende ved spåkonedaten, siger Philip og refererer til afsnit 11.

Frederikke så meget tvivlende ud, sekunderne inden hun fik rosen.

– Men mærker jeg efter helt ned i maven, havde jeg en fornemmelse af, at det kunne blive mig, for vores forhold havde været så ægte og ærligt, siger hun.

Brug for en pause

Efter hjemkomsten fra Caribien havde de to dog brug for et pusterum og tog en pause fra hinanden, som de også fortalte til Petra under genforeningen i tirsdags.

Til BILLED-BLADET fortæller de, at de siden er begyndt at date igen.

Det er nemt, for de bor kun to kilometer fra hinanden i København.

– Vi har det rigtig godt sammen, hygger os, og det vigtigste for os er, at vi er glade i det. Så må vi se, hvad der sker i fremtiden. På nuværende tidspunkt nyder vi bare at være i nuet, siger Frederikke.

Endelig kan vi tage ud

For Philip har det været svært at skulle skjule sit forhold til Frederikke for omverden.

– Det har skullet være under radaren, og det har været svært at finde os til rette i det, fordi vi ikke er sofamennesker. Jeg har krudt i røven og skal ud, og det har været svært for mig at inkludere hende i det. Det har jeg haft et behov for, siger Philip, der er glad for, at de to kan tage ud sammen nu.

Læs mere om: