27. nov. 2013
Af John Lautrup
Frøkjær, Ankerdal og Das bliver værter på årskavalkade
Cecilie Frøkjær, Morten Ankerdal og Divya Das
Foto: TV 2
TV2 sender et stærkt trekløver på skærmen for at vise højdepunkter fra 2013.
TV 2 inviterer danskerne til et festligt og storslået tilbageblik på året, der gik.
Det foregår i Operaen, hvor de tre værter, Cecilie Frøkjær, Divya Das og Morten Ankerdal præsenterer et fyrværkeri af musik, gæster og tv-indslag i showet "TV 2 013: De største øjeblikke".
Ifølge pressemeddelelsen fra TV2 vil trekløveret se tilbage på et år, der har budt på fantastiske begivenheder - på godt og ondt.
Showet optages tirsdag 17. december og vises senere i december på TV 2.