Går i Fru Fjeldsøs fodspor: Badehotellets Hr. Weyse nomineret til stor hæder

Jens Jacob Tychsen som Hr. Weyse

Jens Jacob Tychsen som Hr. Weyse

Foto: Mike Kollöffel/ TV 2
Jens Jacob Tychsen, som spiller Hr. Weyse i ”Badehotellet”, er nomineret til en særlig pris.

”Badehotellet” er en kæmpe succes.

Det har vist sig gang på gang til forskellige prisuddelinger, hvor TV 2-hittet har ryddet bordet.

Nu er serien endnu en gang nomineret til en stor pris, og det samme er Jens Jacob Tychsen.

Fokus på Weyse

Siden første sæson af ”Badehotellet” har Hr. Weyse forblændet seere.

Den ret forfængelige skuespiller, der ofte bringer sig selv ud på dybt vand, er en elsket karakter, der har nu har fået lov at skinne i alle ni sæsoner.

For sin præstation i den seneste sæson af ”Badehotellet” er skuespilleren bag Jens Jacob Tychsen nomineret til prisen som Årets danske skuespiller i en TV-dramaserie ved Svend prisen.

Her er han oppe mod Mikkel Boe Følsgaard og Sidse Babett Knudsen for ”Borgen – Riget, Magten og Æren”, Sofie Gråbøl for ”Dag & Nat” samt Trine Dyrholm for ”Margrete den Første”.

I Fru Fjeldsøs fodspor

Jens Jacob Tychsen følger i sin kollega Birthe Neumanns fodspor.

Sidste år var hun nemlig nomineret i samme kategori for rollen som Fru Olga Fjeldsø i ottende sæson af ”Badehotellet”.

Birthe Neumann vandt prisen for Årets danske skuespiller i TV-dramaserie i 2021 for sin rolle som Fru Olga Fjeldsø.
Foto: Mike Kollöffel/ TV 2

Birthe Neumann vandt prisen for Årets danske skuespiller i TV-dramaserie i 2021 for sin rolle som Fru Olga Fjeldsø.

Hun endte med at løbe med prisen, og måske kan Jens Jacob Tychsen gøre hende kunsten efter.

Badehotellet nomineret

Som så mange gange før er ”Badehotellet” også nomineret til Årets danske TV-dramaserie.

TV 2-serien var også nomineret i 2021, og her løb den med statuetten. Dengang var det femte gang på bare seks år, at ”Badehotellet” vandt for Årets danske TV-dramaserie.

Det er publikum, der stemmer, og afstemningen er åben fra 7. juli og frem til 25. august.

Du kan stemme på din favorit HER. 

 

Priserne uddeles ved Svend Prisen den 31. august.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden