Fredag, 26. maj 2023 — af Laura Dalgård Hansen

Genkender du dem? Jonas fra Bachelorette er allerede kendt fra tv - og det samme er hans bror

Jonas Dahl Grue
Jonas Dahl Grue
Foto: Lotta Lemche/TV 2
I et kort klip i tredje afsnit af "Bachelorette" blev seerne introduceret for Jonas' bror, Anton, og faktisk er de begge allerede kendt fra tv.

16 singlefyre er taget til Mexico i håbet om at finde drømmekvinden, og i "Bachelorette" kan man hver uge følge dem i kampen for at finde den store kærlighed.

Blandt de mange singler er 29-årige Jonas Dahl Grue fra Lyngby, og det er ikke første gang, at han skal prøve at begå sig foran et kamera.

Jonas er nemlig uddannet konditor fra La Glace, og han har tidligere medvirket i programmet "I den søde juletid".

Konditorsvendene Jonas og Andreas fra La Glace
Foto: Per Arnesen/TV 2

Siden da har han udgivet en børnebog, og så et han i gang med at tage en etårig musikuddannelse.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 29-årige single fra "Bachelorette" er dog ikke den eneste i familien, der er kendt fra tv.

Hans lillebror, Anton Dahl Grue, som kort dukkede op i et klip i tredje afsnit af "Bachelorette", er nemlig også glad for at bage.

Tilbage i 2017 kunne man se ham folde sit talent ud i sjette sæson af "Den store bagedyst", hvor han opnåede en flot femteplads.

Anton Dahl Grue.
Foto: Kaspar Wenstrup

"Bachelorette" kan ses hver uge på TV 2 Echo og TV 2 Play.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden