13. maj. 2025
Af Majken Munk

Gik helt galt, men blev ikke vist i Bachelorette: Røber sandheden om den røde løber

De bachelorettes, Mai Cermeño og Emma Sofie Nielsen, svarer på spørgsmål om alt fra deres livretter til deres pinligste moment.
Video: Kaspar Wenstrup
”Bachelorette” er skudt i gang med den klassiske røde løber, men ikke alt gik som planlagt. For bag kameraet var der udfordringer.

En ny sæson af TV 2-datingprogrammet ”Bachelorette” er skudt i gang.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Emma og Mai er de to nye bachelorettes, der skal forsøge at finde kærligheden i programmet.

Traditionen tro begynder ”Bachelorette” med en rød løber.

Det er her, at årets bejlere kan præsentere sig selv og gøre indtryk på Emma og Mai.

Men hvad seerne ikke får indblik i er, at det ikke gik helt efter planen, da den røde løber skulle optages.

Faktisk endte det med at trække i langdrag og blive meget sent, før de var færdige.

- Det er jo den første store optagelsesdag, hvor det hele skal sættes op, og der er så mange ting, der skal spile. Så selve rød løber bliver lidt forsinket. Jeg tror først, vi går i gang ved midnat. Det var meningen, det skulle have været tidligere. Så var der jo også en mingle bagefter, så jeg tror først, vi er færdige ved en halv fem-tiden om morgenen, fortæller Emma til BILLED-BLADET.

Selv Emma og Mai selvfølgelig var godt brugt efter sådan en dag, mærkede de det ikke rigtig i situationen.

- Det var en helt vild dag. Jeg tror bare, man er så høj på oplevelsen, at man kommer jo igennem det, fortæller Emma.

- Vi var jo trætte, indskyder Mai, før Emma taler videre:

- Det kunne man først mærke, da vi var færdige. Så var man sådan: ”Okay, nå ja, det er sådan, jeg har det.”

Vil du vide mere om den nye sæson af Bachelorette? Så lyt til BILLED-BLADETs podcast ”Har du set? Bachelorette”, hvor du normalt hører podcasts eller herunder:

Mere om: