Glad Basim klar til Vild med dans
Man kan vist roligt sige, at fredagens debut på dansegulvet i "Vild med dans", ikke blev til den drømmestart den unge Basim kunne havet ønsket sig.
Den charmerende 17-årige sanger er "Vild med dans"-showets hidtil yngste dansedeltager, en kendsgerning dommerne ikke umiddelbart tog hensyn til, da der skulle gives point og kommentarer.
Efterfølgende blev Basim bragt ud af fatningen, da Andrea Elisabeth Rudolph spørger ham, om han tænker på dans, eller drømmer om sin dansepartner Claudia om natten? En kommentar der ifølge Basims eget udsagn overskred hans blufærdighedsgrænse.
Fredagens skuffelse har Basim dog hurtigt lagt bag sig og med sin gammelkendte friske facon, svarer han på spørgsmålet om hvordan han har det:
- Glad, jeg er videre - jeg har vendt den side i min bog og glæder mig til på fredag.
Når spørgsmålet falder på episoden med Andrea, svarer Basim kort, men meget modent:
- Fokus på næste show - Andrea begik en fejl - det kan ske for alle.