Glæd dig til Jarl Friis-Mikkelsens nye TV-serie
TV 2s nye seriesatsning, ”Grethe”, der har premiere den 3. januar, handler om en travl børnefamilie med både dele- og fællesbørn.
Det betyder, at far Jørgen, der spilles af Anders W. Bertelsen, og mor Charlotte, der spilles af Trine Pallesen har så travlt, at de beslutter sig for at finde en ung pige i huset.
Men i stedet for en ung pige ender familien med Grethe, spillet af Peter Frödin.
Kender selv det travle familieliv
- Hun er en tryghedsskaber, og hendes indflydelse siver langsomt op fra hendes værelse i kælderen til de forskellige etager inklusive soveværelset hos familien Bynke, fortæller Jarl Friis-Mikkelsen til TV 2.
Jarl Friis-Mikkelsen blev i 2009 blev han gift med Susanne Persson, som er hans tredje ægteskab. Han har tre døtre, Isabell, der er født i 1986 - og i 2014 blev gift med komikeren Casper Christensen- samt døtrene Liva og Ella fra 2004 og 2011.
-Så jeg ved jo selv, hvor både skønt og svært det er, at få familielivet til at hænge sammen, fortæller Jarl Friis-Mikkelsen til BILLED-BLADET.
En slags mormor
I ”Grethe” har Jarl Friis-Mikkelsen skabt en figur, der er alt det, en stresset familie kan drømme om. En slags mormor eller farmor, der flytter ind og hjælper.
Med i TV-serien er også Tina Gylling Mortensen, der i øjeblikket er aktuel både som spøgelset Elsebeth i ”Ludvig & Julemanden”, og på Betty Nansen Teatret, hvor hun frem til den 31. december spiller i den anmelderroste ”Livlægens Besøg”.
”Grethe” har premiere på TV 2 den 3. januar kl 20.50. Men allerede fra den 19. december kan du smugkigge på TV 2 Play.