18. jul. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Godt nyt fra Tinka og Lasse: I kan godt glæde jer!

Tinka og kongespillet
"Tinka og kongespillet"
Foto:TV 2
Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson har været i gang med optagelser til den nye julekalender "Tinka og sjælens spejl".

”Tinkas juleeventyr” var et kæmpe hit, da den blev sendt på TV 2 i 2017, og to år efter kunne man se opfølgeren ”Tinka og Kongespillet”.

Mange havde regnet med, at det dermed også var et farvel til det elskede julekalender-univers.

Mere Tinka på vej

Men i april i år kom den glædelige nyhed fra TV 2 om, at en tredje julekalender var på vej.

Den har fået titlen ”Tinka og sjælens spejl”, og i den medvirker naturligvis Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson som henholdsvis halvnissen Tinka og mennesket Lasse.

Premiere i 2022

Fredag havde de en glædelig nyhed at dele, for nu er optagelserne til den nye julekalendere i hus.

”Så er den i kassen! Glæd jer til den nye julekalender kommer ud i 2022”, skriver Albert Rosin Harson i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.

”Tinka og sjælens spejl” bliver sendt på TV 2 i december 2022.

Læs mere om: