23. mar. 2020
Af Karina Didriksen

Go’morgen Danmark er tilbage på skærmen i ny udgave

Puk Elgård.
Puk Elgård.
Foto: Martin Høien
Puk Elgård er sammen med kollegerne Ida Wohlert og Adam Duvå Hall tilbage som værter på TV 2’s ”Go’morgen Danmark” under nye omstændigheder.

Efter en uges pause vendte TV 2’s populære program ”Go’morgen Danmark” tilbage på skærmen mandag morgen.

Det har været midlertidigt aflyst på grund af corona-forbuddet om, at man ikke må være for mange mennesker samlet samme sted – og at man skal holde afstand.

Under temaet ”sammen hver for sig” sagde værterne Puk Elgård, Ida Wohlert og Adam Duvå Hall god morgen til seerne fra hver sit sted i Danmark.

Puk elsker at være udenfor

Ida Wohlert sendte live fra ”Go’morgen Danmark”-studiet i Tivoli, mens Puk Elgård sendte fra Hareskoven på Sjælland og Adam Duvå Hall fra Zoologisk Have i København.

- Vi tager en uge ad gangen og ser, hvad der sker. Nu skal vi bare finde balancen mellem, hvor meget vi skal tale om corona og om andre ting, Men jeg kan godt lide at være udenfor, så det passer mig fint at sende fra skoven, fortæller en glad Puk Elgård til BILLED-BLADET.

I den kommende tid kan ”Go’morgen Danmark” ses på TV 2 fra mandag-fredag kl. 8-10.

Læs mere om: